Carstens dagbog 080420

Carsten Peitersen d. 08.04.2020 11:46

Den morgen besluttede jeg, at jeg ville skrive dagbog igen. Klokken må have været lidt over seks, og det var blevet lyst udenfor. Men det var nu ikke grunden til min beslutning.

Det havde blæst hele natten. Faktisk helt fra dagen i forvejen. Ud på eftermiddagen blæste det op. Jeg vidste, at der ville komme storm senere. Det var der nu ikke noget nyt i. For i de senere år var det faktisk begyndt at blæse mere. Ikke hele tiden, men oftere og vildere.

Netop i går havde jeg fået træ og skruer kørt ud fra trælasten, tiden var inde. Det var nu, at jeg skulle bygge en gangbro ned til vores drivhus. Jeg havde for et par dage siden tænkt broen igennem, og så havde jeg målt og regnet og bestilt. Og i går kom de så, de tyve brædder, tømmeret, lægterne, beslagene og skruerne. Og tørbetonen! Ikke at forglemme tørbetonen. Det var jo med betonen, at jeg skulle støbe de ti punktfundamenter, hvori L-jernene skulle sidde. Uden fundering, ingen gangbro. Så ville der bare være de brædder, som vi havde lagt ud i efterårets og vinterens mudder, som man kunne balancere sig henover for at nå tørskoet ned til drivhuset.

Den første bjælke blev lagt, bare for at se, hordan det passede. Jo, næsten på millimeter både i højden og i grundplanet. Jeg mærkede et sus af taknemmelighed over at mit øjemål syntes at være intakt. I efteråret, da vi stillede drivhuset op, var tanken jo allerede, at det skulle forbindes til vores hus via terrassens forlængelse i form af denne gangbro, som nu for alvor havde taget form i mine indre billeder. Hurtigt fik jeg gravet hullet og hældt beton og vand i. L-jernet blev for et øjeblik brugt som rørepind, og nu var konsistensen god.

Jeg placerede L-jernet, så det passede i alle tre planer og fixerede det ved hjælp af den bjælke, som det i løbet af et par dage skulle bære, men som lige nu blot var fastgjort i terrasse og drivhusfundament ved hjælp af skruetvinger.

Sådan!

Det gik op for mig, at blæsten var taget til. Jeg var faktisk lidt ør i hovedet af den. Jeg tjekkede døren til drivhuset, at den ikke kunne blæse op.

Jeg ville nok ikke kunne nå længere inden aften, så jeg kunne lige så godt pakke sammen.

Og mens dagen var ved at blive til aften, var blæsten ved at blive til storm.

Tid til madlavning.

Tid til et horoskop.

3. april 2020 kl. 6:15 højt oppe over havet ved nordkysten.

Havde jeg spurgt om noget, ville jeg have været Saturn (Saturn gemmer sig bag Mars på horoskoptegningen). Den Saturn, som Adrian forleden fortalte ville gå ind i Vandmanden sammen med Mars. Men den skulle tilbage igen. Social Distance. Jeg så helt tydeligt, at mine udfoldelser i forbindelse men min brobygning sagtens kunne indeholdes i Saturn - Mars. Jeg bruger kræfter, når jeg bygger. Jeg er præcis, for enten er mine linjer indenfor målet, eller også er de det ikke. Det er Saturn. Enten - Eller.

I et anfald af galgenhumor gav jeg mig til at fabulere over enten - eller. “Tager du maske på, vil du fortryde det. Tager du ikke maske på, vil du fortryde det. Hvad enten du tager maske på .....

Det er Pluto.