StjernerneStjernerneStjernerneStjernerneStjernerneStjernerneStjernerneStjernerneStjernerneStjernerneStjernerneStjernerne

Carstens dagbog 130420

Carsten Peitersen d. 13.04.2020 13:19

Der er nu en form for forudsigelighed i det her. Selvom jeg i morges faldt helt ud af min vane med at vågne tidligt og pusle med ord og sætninger til morgenkaffen, så er jeg her alligevel på min pind næsten fem timer senere. Da den første bevidste tanke ramte mit sind klokken ni, besluttede jeg ellers, at der ikke ville blive noget dagens ord fra min hånd i dag. Jeg ville nøjes med at orientere mig bredt i de seneste begivenheder og så ellers se at komme ud i solen. Nu skinner solen, men jeg sidder her stadig efter en research, som har varet mere end en time, og som egentlig ikke gav resultater ud over det første opslag. Der kunne man læse, at nogle 168 millioner år gamle dinosaurfodspor var fundet i en grotte. Jeg bider jo straks på krogen og må vide noget mere. Fordi: “Hvem er vi, hvor kommer vi fra, og hvornår kører den sidste bus?”

Man kunne også læse, at sporene formentlig stammede fra det største landdyr nogensinde, og at de sad i loftet af en grotte i Frankrig. Det var faktisk denne sidste oplysning, der for alvor satte mig igang. Det kunne jo være sjovt, hvis der knyttede sig et horoskop til disse oplysninger, som beskrev “fodspor i loftet”. Jeg forventede at knuderne måske kunne være indblandet. Så jeg sad på et tidspunkt med tre horoskoper, et for den første omtale af fundet dateret tilbage i 2014 og et for udgivelsestidspunktet for en afhandling, men ingen bemærkelsesværdige knuder og ingen akser, som kunne pege på dem. Så var der tilbage horoskopet for tidspunktet, hvor en journalist på Ekstrabladet valgte at bringe historien. Påskesøndag, det Herrens år 2020, klokken 21:56.

Her var den. Dette tidspunkt giver først og fremmest en Skorpionascendant. Man undersøger noget og går i dybden. Dernæst giver det en MC, som lige netop er smuttet ind i Jomfruen. Altså er det man undersøger kategoriseret og sat i systemer, og uvæsentlige fakta er forkastet. Og så har vi Månen på 27˚ Skytte. I den retning befinder Mælkevejens centrum sig. Punktet anses for at være knyttet til viden og undervisning. Manden, der fandt fodsporene, har da også en PHD i paleontologi og en titel som undervisningsassistent på Université de Bourgogne. Symbolerne  passer med virkeligheden.

Her er horoskopet:

Stelliet - hedder stellium det i bestemt form? - fra Stenbukken er mere eller mindre under opløsning. Men 28. marts, da Jean David Moreau fik sin afhandling publiceret, var det kun Saturn, der havde forladt Stenbukken. Måske kan man se dette som et udtryk for, at nu er der forsket så længe med med denne opdagelse, at tiden er inde til at publicere.

Kan være, at Saturn publicerer i Vandmanden. Kan være, at Jean David Moreau lader sig repræsentere som Saturn? Kan være, at han rent faktisk er Stenbuk eller Vandmand?


Tilbage