StjernerneStjernerneStjernerneStjernerneStjernerneStjernerneStjernerneStjernerneStjernerneStjernerneStjernerneStjernerne

Carstens dagbog 190420

Carsten Peitersen d. 19.04.2020 10:14

Jeg kom i besiddelse af et vidunderligt horoskop i går aftes. Et af den slags som svarer ja på spørgsmålet, om hvorvidt der er tale om magi. Når man får sådan et, er man klar over, at man er ude i noget, hvor det ikke hjælper meget at tale om almindelige ting, der er til at tage og føle på. Ting, der kan måles og vejes og kategoriseres. Ting, der kan - eller ikke kan - beskrives i farveskalaen inden for eksempelvis Da Vinci’s kode. Ting, der kan høres, men som ikke findes indenfor nodeværdierne, hverken dem vi anvender her i Vesten eller i Østen for den sags skyld, når vi udøver musik. Det bliver ret hurtigt tydeligt, at anerkendte ord og begreber ikke rækker langt i en samtale om, hvad det er, der egentlig er sket. Man kan ligeså godt se at få afvist de forklaringer, der ligger indenfor normalområdet, og så bevæge sig ud på dybt vand eller op i tynd luft, eller hvad man nu foretrækker. Og hvis man har brug for beviser, falder astrologien alligevel udenfor, selvom den i stor stil kan fortælle overbevisende om ting og hændelser, der er absulot forklarlige.

Sådan! Det var vist det, man på godt dansk kalder en disclaimer.

Hvad, der var sket, var, at en behagelig klapstol havde mistet sin skrue. Stolen var blevet hentet frem af sit vinterskjul for en månedstid siden og manglen var staks blevet konstateret. En midlertidig skrue var blevet placeret, der hvor originalen havde siddet, men den slags er jo ikke holdbart. Stolen ender bare alligevel med at falde sammen under én, men i disse coronatider er det jo ikke til at få fat i noget, med mindre man vil udsætte sig for stor fare, og der kommer jo alligevel ikke nogen på besøg, som stolen kunne bryde sammen under. Men denne lørdag gik den ikke længere. Vores hovedperson, hende der ringer - hun kunne jo hedde Charlotte - fik sin søster og svoger på udendørs terrassebesøg, og som den gode værtinde, Charlotte er, gjorde hun straks opmærksom på stolens mangler, så at ingen skulle sætte sig i den. Nogen tid efter takker søster og svoger af, og Charlotte bevæger sig ned i haven for at gøre noget der. Da hun kommer tilbage på terrassen for at rydde af efter besøget, er den der! Skruen er der. Den sidder i et af mellemrummene mellem listerne, som udgør bordpladen. Bordet er sådan et ganske almindeligt teaktræshavebord med mellemrum i bordpladen. Der sad skruen med gevindet ned i et af  mellemrummene, som var for smalt til at skruens hoved kunne komme igennem.

Skruen var der ikke før. Den var der ikke, mens søster og svoger var der. Den var der ikke lige inden Charlotte gik i haven. Den havde i det hele taget ikke været der siden engang sidste år, da stolen virkede fuldt funktionsduelig. Men nu var den her. Den havde imidlertid ikke møtrikken med. Vi kan jo gætte på, at møtrikken  kan være forsvundet engang sidste år, men at skruen er blevet siddende, uden at nogen har bemærket noget. Men skruen, skruen er der.

Horoskopet for spørgsmålet ser sådan ud:

 

Enhver kan se, at det her er et ja - horoskop. For Solen er tæt på en hovedakse. Solen siger ja!

Og spørgsmålet er ikke: Hvor er skruen? For den ved vi godt hvor er. Spørgsmålet er snarere: Hvordan er den kommet der. Men det spørgsmål virkede ikke rigtigt. For selvom Venus, Mars, Merkur og Månen er på stort set samme gradtal, giver de ikke - hverken hver for sig eller sammen - noget rigtig godt svar på hvordan. Jeg foreslog: Er det magi? Charlotte rettede det til: Er det Hans Christian?

Hans Christian er Charlottes afdøde mand. Han forlod denne verden sidste år. Men forskellige mere eller mindre uforklarlige hændelser hen over vinteren antyder, at han i et vist omfang er her endnu.

Charlotte er Venus, og Hans Christian er Mars. Mars er nede i fjerde hus. Det er da vist et meget godt sted at være, når nu man er død. Venus er i ottende, endda tæt sammen med Vesta. Her skal Venus simpelthen fortsætte det gode arbejde med at holde hus og hjem præsentabelt, og det er da også det, Charlotte gør. Og hvis der mangler en skrue, træder Hans Christian til. Sådan har det altid været. Og sådan er det åbenbart også nu. Skruen er Merkur, og Månen i Fiskene er den uforklarlighed, vi føler, når vi stilles overfor hændelser som denne.


Tilbage