Carstens dagbog 210420

Carsten Peitersen d. 21.04.2020 15:07

Jeg så dem i går aftes. En ven ringede til mig, det var aften, og himlen var sort. Ude i vest kunne jeg se både Venus og skråt over den, et stykke over Ekliptika, Capella, som en besøgende inde på Stjernernes Facebookside spurgte til. Og ja, Capella er der. Kender man stjernebilledet Orion, vil man kunne se, at Orion nærmest peger på Capella, eller rækker ud efter den med sin venstre hånd, den som stjernekiggere igennem tiderne har forsynet med et imaginært skjold. Jeg er endnu ikke stødt på beretninger om hvad Orion vil med Capella, og måske har jeg bare ikke læst godt nok og de rigtige steder, men det skal nu ikke forhindre mig i at fortælle en ny historie. Og sådan en historie kan man sagtens have meninger om. Men man kan ikke have meninger om hvorvidt man nu kigger på Venus eller på Capella. Sådan nogle faktuelle ting kan man have viden om. Man kan vide, at hende der den flotte, hun hedder Venus, eller man kan ikke vide det.

Nå, men den her historie skulle egentlig handle om de der satellitter, som Elon Musk for tiden sender til vejrs og i kredsløb. Jeg så fem af dem bevæge sig ret hurtigt hen over min sydlige himmel, mens jeg havde min ven i telefonen. Og jeg oplevede den fascination, der er over at se de samme usædvanlige himmelfænomener, men fra forskellige lokationer. Min ven bor omkring 30 km vest for mig, så vi har den samme stjernehimmel over os. Men vi ser ikke de samme skyer. Det kan for eksempel sagtens regne derude, mens Månen kigger uhindret ned til os her.

Så, nu fandt jeg tidspunktet for min vens opkald frem: 21:32. Det giver dette horoskop.

Jeg kunne ikke umiddelbart se de satellitter. Af planeter var kun Venus synlig. Og Venus er ude i vest. Orions bælte var allerede under horisonten. Jeg kunne sådan set kun konstatere, at han rækker ud efter Capella med sin ene hånd, og at han peger på Castor og Pollux med den anden. Og der! Længere mod syd følger Sirius med Orion. Det var først, da jeg kiggede op, op mod Ekliptika, at jeg så dem. Først en og så en, og pludselig var der fem satellitter, alle i bevægelse mod øst.

Der har selvfølgelig rejst sig protester. Det skal der også. For hvem har egentlig givet ham lov? Gør han dette, bare fordi han kan. Er det her noget, som menneskeheden bliver glad for? Vil han trælbinde os alle med sine satellitter, eller vil han forbedre vores liv? Kan de eksempelvis spille afgørende rolle under fremtidige pandemier? Eller kan de bare tage billeder af mig, mens jeg sidder på min terrasse og klimprer på min guitar. Så vil han måske sende mig en sms, hvori han fortæller mig, at hey! Du bliver nødt til at stemme din guitar lidt bedre. Vi kan ikke holde ud, at du spiller falsk her oppe imellem stjernerne! Og er det noget, vi bliver glade af? Astronomer er ikke begejstrede, for meningen er, at der bliver mange af dem, og de lyser op. Solens stråler, I ved. Elon Musk har så lovet at male dem sorte. Det tyder da på, at han er lydhør og måske, at han ikke vil os noget ondt. Men der er naturligvis også dem, der er overbeviste om, at de her satellitter vil sprede 5g - stråler, sådan at vi alle kommer til at dø af Corona. Nogle af dem er i forvejen i gang med at brænde telefontaster af - man tænker uværgerligt på tidligere tiders maskinstormere og endnu tidligere tiders billedstormere. Hvad opnåede de egentlig udover at blive til grin for eftertiden?

Men måske kan vi tage de satellitter med i vores horoskoper? Og måske kan jeg tage den store røde lampe, der hænger oppe i det radartårn, som vi har heroppe på Nordkysten. Det er et radartårn fra tiden under den kolde krig. Men tårnet er sat i stand, og radaren kører ufortrødent, og man kan se den røde lampe om natten. Jeg skal se at få den lampe og Musks satellitter skrevet ind i mine horoskoper. Måske vil alting herefter stå lysende klart.