Carstens dagbog 310520

Carsten Peitersen d. 01.06.2020 12:29

Hvor ofte sker det ikke, at man bliver indhentet af virkeligheden. Eller af en anden virkelighed end den, man er igang med. John Lennons vidunderlige sang til sin lille søn klinger stadig i mine ører her snart fyrre år efter. Og for dem, der ikke har sangen forrest på tavlen, er her den verselinie, der indtil videre har fået evigt liv: “Life is what happens to you, while you’re busy making other plans.”

Men det var nu ikke John Lennon, jeg blev indhentet af. Jeg sad bare i al fredsommelighed og skrev på en tekst, som måske senere dukker op inde på Stjernerne, når den er gennemresearchet, færdig og forhåbentlig stadig aktuel. Den kan dog stadig blive både indhentet og overhalet af tid, deadlines og begivenheder helt udenfor sammenhæng. For fremtiden er endnu ikke fastlagt ...

Og lige netop i dette sekund blev jeg overhalet af en noget så prosaisk som en leverpostej, som var ved at få for lang tid i ovnen. Et kvarter for meget! Eller for længe. Om det skal være for meget eller for længe afhænger af, om man tænker det som den tid, som leverpostejen har fået i ovnen, eller som den mængde varme den har fået.

Men det var nu hverken leverpostejen eller John Lennon, der indhentede mig. Det var overskrifterne om nattens raceuroligheder i Minneapolis, og så den om den første bemandede rumrejse fra USA i ni år. Ni år, tre måneder og en lille uge for nu at være mere præcis. Altså ikke helt en halv måneknuderunde, men tæt på. Knuderne dengang var på 29˚ 24’ Skytte. Nu er de stadig i Stenbukken, men på 0˚ 14’. Men når Crew Dragon, som rumkapslen hedder, er fremme på sin destination ISS, Den Internationale Rumstation, er knuderne lidt tættere på et tegnskifte og

mens astronauterne er på rumstationen vil de være tilbage i samme position som for godt og vel ni år siden.

Man leder jo straks efter mønstre, som kan sige noget om, hvad det er vi ser på. Ja, der er dem, der vil mene, at astrologi i bund og grund ikke er andet end en stort iscenesat mønsterundersøgelse med nattens stjernehimmel som anledning. Meen! Vi er da nogle, der mener at vide mere end det om den sag.

Men mønstergenkendelse er ikke desto mindre en væsentlig del af forståelsen af astrologi. Se nu for eksempel bare her: Den ene af astronauterne Doug Hurley sagde i går, umiddelbart inden affyring, disse bevingede ord, som Alan Sheppard, den første amerikanske astronaut i rummet, sagde i 1961, da han blev sendt op: “Let’s light this candle.”

Denne frase siger Doug Hurley naturligvis for at binde historien sammen for os. Vi skal alle vide, at det her er historisk. Men hvis vi nu bare hæfter os ved ordene “light this candle” og kigger på horoskopet for opsendelsestidspunktet, så ser vi Merkur stå tæt sammen med Vesta. Selvom Vesta kun er en asteroide, så er den altså opkaldt efter Romernes Vesta, som var gudinden, der skulle sørge for at lyset brændte. Ja, hun sørgede for at lyset aldrig slukkedes. Hvilket lys? Kunne man spørge. Lyset derhjemme naturligvis. Merkur og Vesta kan ligenu ses - hvis man anstrenger sig meget - i Krebsen. Og som vi alle ved: Krebsen har en ganske særlig kærlighed for hjemmet. Og det er da heller ikke nogen lang tur, at Crew Dragon skal ud på. Bare 400 kilometer, så er de der. Det er jo næsten som at være hjemme. Men det er formentlig mere end det, for det er også et signal. Et signal om, at flyverne snart vil flyve igen. At videnskab og gode hensigter igen vil oplyse vejen, vi vil gå. At fordomme og vilkårlige grænsedragninger igen vil blive set på med samme undren som den, vi har over fortidens dårskaber.

Så for den! Der kom vi sgu op på den helt store klinge.

Men når det kommer til stykket, så er Crew Dragon vel “bare” en avanceret mandskabsvogn. Bus, om man vil. Og selv om meget vil være ændret efter Corona, så skal det nu nok blive hverdag igen.