Der findes 88 stjernebilleder på himlen, 12 af disse ligger på ekliptika, der hvor solens bane ligger (set fra jorden) og disse 12 har givet navn til de 12 stjernetegn. Solens bane – ekliptika - er blevet delt i 12 lige store stykker (modsat stjernebillederne som har forskellig udstrækning), og disse tolv stykker har fået navn fra det stjernebillede, der dengang navngivningen fandt, sted lå præcis der.
De tolv stjernetegn er en grundliggende pulje af specifikke egenskaber, energier. Det er som en jord, man kan plante planeterne i, nogle tegn rummer god fed muldjord, andre er mosejord eller sandørken, og det betyder, at planeterne trives eller mistrives alt efter hvilket tegn, de befinder sig i. En sumpplante vil helst have våd jord en kaktus hellere tør. Hver planet har sin karakteristika, og ud fra den kan man bedømme, hvordan den vil ”gro” i hvert af tegnene.
Vædderens grundenergi er aktiv, dynamisk, udadrettet, energisk, handlingsbetonet. Den er vital og driftig, erobrende. Det er pionæren, der søger nye udfordringer, den er hurtig, utålmodig, overilet, og nogengange pågående, aggressiv, med trang til at hævde sig, præstationsniveauet er højt, der er en stærk selvbevidsthed. Den handler før den tænker, og er kun udholdende så længe den er optændt af en sag.
Tyrens grundenergi er rolig, besindig, fast, solid og vedholdende. Den har en god materialesans, er praktisk, fornuftig, stabil og hviler godt i sig selv, nogengange er den tung, træg, stædig og langsom, men også tålmodig, robust og sejg. Dens holdning er konservativ, den er trofast, og har en skabende, frodig side med sans for skønhed og æstetik
Tvillingernes grundenergi er bevægelig, livlig, kommunikerende og forstandsbetonet. Intellektuelt er den alsidig, fleksibel, men også adspredt, ustabil, flagrende og flygtig. Den er hurtig i tanke og handling, ofte lidt rastløs, med et stort behov for forandring Den er god til at tilpasse sig, er nysgerrig, kvik og lærenem. Den er udadvendt, impulsiv, har flere jern i ilden ad gangen, og lader sig let aflede,
Krebsens grundenergi er indadrettet, beskyttende og omsorgsfuld med en god indlevelsesevne, sensitiv, nogle gange usikker på sig selv, Den er god til at lytte, er fortidsorienteret, knytter sig stærkt til familien eller hjemmet. Kan være sentimental, lunefuld og nærtagende. Den har forestillingsevne, en god hukommelse er ofte nostalgiske, og en sjælden gang manipulerende.
Løvens grundenergi er udadvendt, varm, åben, hjerteligog gavmild, måske endda ødsel. Den har en naturlig autoritet, og bliver let midtpunkt for opmærksomhed. Den er forfængelig, modtagelig for smiger. Samridig er den kreativ, skabende, igangsættende. Den er selvstændig, selvsikker, måsle dominerende og arrogant. Den kan være stædig. Den har sans for kvalitet, er stolt, og ofte dramatisk.
Jomfruens grundenergi er metodisk, konkret og flittig. Den er saglig, nøgtern og tør, nogen gange fantasiløs. Den er reserveret, god til at koncentrere sig, tålmodig og behersket. Den er uselvstændig, tjenende og opofrende. Her en god detaljesans, ordenssans, er kritisk, perfektionist og analyserende. Kan være en pernittengryn, moraliserende, kølig. Den er forstandsbetonet, kan være nervøs.
Vægtens grundenergi er vægelsindet, ubeslutsom, både og, sætter sig mellem to stole, vil ikke tage parti. Den er smidig, upartisk, selskabelig og kontaktende, samarbejdsvillig. Den er munter og sorgløs, bryder sig ikke om ansvar eller pligter, søger det lette og ukomplicerede. Den søger balance, er diplomatisk, udglattende, fred for enhver pris, er venlig med pæne manerer, vælger behagelige løsninger, er magelig.
Skorpionens grundenergi er intens, dybdeborende, passioneret og udholdende. Den har psykologisk sans, er kontrolleret, styrer gennem følelser, ser bag om tingene. Den er indadvendt, selvbeskyttende og sårbar, men gemmer sig bag en hård facade. Den er opmærksom, men viser det ikke. Den er ikke til lette løsninger, giver aldrig op, glemmer aldrig, har en stærk modstandskraft, viljestyrke og er urokkelig.
Skyttens grundenergi er åben, optismistisk, enthusiastisk og begejstret. Den aktiv, udadvendt, frihedssøgende. Ofte taktløs, siger tingene ligeud, sandheden for enhver pris. Den er en eventyrer, livlig, alsidig og søger nye mål. Det er en stor idealist, ærlig og retfærdig. Den er pladskrævende, dumdristig, overdriver, går i meget store sko. Den er også filosofisk, har overblik, er nysgerrig og lærenem.
Stenbukkens grundenergi er konkret, realistisk, saglig, alvorlig og fornuftig. Praktisk, arbejdsom og selvbehersket, med en god disciplin. Den er koncentreret, tålmodig og samvittighedsfuld, en pligtopfyldende og ansvarlig natur. Langsom, stabil og loyal, men ret konservativ og principfast. Noget pessimistisk og ofte følelseshæmmet. Den er autoritær, ambitiøs, målrettet og resultatorienteret,
Vandmandens grundenergi er humanitær og opfindsom. Den er upersonlig, engagerer sig ikke, er objektiv, iderig, abstrakt tænkende. Den er en ideologisk teoretiker, selvstændig og uafhængig. Den er frihedssøgende. En original enspænder, måske oprørsk, utraditionel, boheme. Den har ofte fikse ideer, er ikke fleksibel, men stivsindet, påståelig og ret egenrådig, tager ikke mod ordre eller gode råd.
Fiskenes grundenergi er følsom, modtagelig, påvirkelig, den er sensitiv, sart, blid og svag. Den er drømmende, fantasirig, ofte illusionær, lidt uklar og rodet, måske kaotisk. Den er omsorgsfuld, medfølende og deltagende, men også ukritisk, uselvstændig og naiv. Den er intuitiv, troende, meditativ, lidt af en mystiker. Den lader sig opsluge, bliver væk, er urealistisk, men også smidig, tilpasser sig.